Vores mål er at designe de bedste, fælles oplevelser, hvor alle gåder og historier er sjove, tankevækkende og - udfordrende.
I må gerne frustreres undervejs, for her bliver samarbejdet sat på spidsen og oplevelsen af succes bliver meget større, når I lykkes.
Gåderne skal være varierede, de skal overraske, kræve samarbejde og give store smil. Hvor godt I end klarer et spil, så håber vi at I slutter med en high five!
Det hele startede med en skattejagt i et sommerhus, hvor jeg (Jeppe) gik i en genbrugsbutik for at finde dele til en skattejagt til niecerne. Jeg fandt blandt andet en afrikansk maske og en gammel pibe. Er du klar over, hvor meget historie, der faktisk er i alle de ting, du kan finde her? Alting har haft et liv et sted, hos nogen. Og dét er ret fascinerende.
Lige siden har vi samlet kister, skrin, piber, brevpapir, figurer og meget mere. Så mange af de ting, du vil finde i skattekisterne er købt hos mennesker rundt om i landet gennem DBA.
Jeg har en kiste fra Arendal, år 1876, lodder fra 1800 tallet og skrin som både er 60 og 150 år gamle.
Spillene er udviklet af virksomheden Tankespil sammen med dygtige historieskabere, grafikere og ikke mindst spiltestere!
Copyright © All Rights Reserved